Billum Friskole søger sekretær

Billum Friskole Søger sekretær/bogholder fra 1. juni 2023 eller snarest derefter

Kære ansøgere!

Billum Friskole er en skøn lille friskole med 90 elever fra 0. til og med 8. klasse – dertil også en vuggestue, børnehave, SFO og en klub for de større børn. Da vores dygtige sekretær har fået andet job, søger vi hendes afløser fra 1. juni eller snarest derefter. Der er tale om en 30 timers stilling med fast mødetid dagligt mellem 8.00 og 14.00.

Vi forventer, at du brænder for de frie skoler og at du kan se dig selv i de værdier, som du finder på Billum Friskole. Det vil være perfekt, hvis du har erfaring fra lignende stilling og har kendskab til skolens Edb-systemer, som er Komit og Viggo. Det daglige arbejde består hovedsageligt af bogføringsopgaver, løn og elevadministration. Du skal desuden passe skolens telefon og være vores venlig og imødekommende stemme udadtil, ligesom du skal udvise et højt serviceniveau over for skolens forældre og ansatte. Du vil være et samlende midtpunkt omkring de administrative opgaver og derfor indgå i et tæt samarbejde med skolelederen.

Er ovenstående noget for dig, kan vi også tilbyde:

Masser af herlige kolleger

En skole med et fantastisk sammenhold

Stor arbejdsglæde hos de ansatte

Bygninger med sjæl i pragtfulde omgivelser

Masser af smil og glade ansigter i vores dagligdag

Kig videre på www.billumfriskole.dk og få et tydeligere indblik i, hvem vi er, og hvad vi kan.

Du kan også ringe til skoleleder Lars Tegen på 51 51 30 18 for at få mere at vide.

Ansøgningsfrist er løbende fra dags dato og kandidater vil blive indkaldt efter først til mølle-princippet. Kun ansøgninger sendt på late@billumfriskole.dk vil komme i betragtning.

Kildegårdvej 20

6852 Billum