Mammogra-hva-for-noget?
Troede det var en fejl, da min e-boks blinkede om noget indkald til mammografi. Det er jo sådan noget, ældre kvinder skal afsted til – (underforstået ikke mig..!?)
Trofaste læsere af min klumme vil vide, at jeg har et slet skjult dobbeltmoralsk dilemma i forhold til min alder. Lad det ligge et øjeblik.
Nå, men der var den – indkaldelsen til tjek for brystkræft. Næste måned. Som i LIGE OM LIDT. I Grindsted (??!!)
Lukkede pc og negligerede. Fortrængte om man vil. Hmmm – datoen nærmede sig, så jeg besluttede mig for at tage mig sammen. Sådan rigtigt.
Ringede på det nummer, der var oplyst i indkald, og løj. Sagde jeg simpelthen havde så travlt. Og alt mulig vås. Velvidende at jeg lige så godt kunne bede om en ny dato. Undskyldte overfor mit overjeg med, at det var det der med Grindsted – – – jeg har det nok bare bedst med Esbjerg. Dame i den anden ende var meget forstående – og gav mig en tid (alt forhurtigt) efter.
Og så opstod behovet jo for at TALE om det her. Pokkers. Alle kender nogle gribende dumme og kedelige historier. Hørte slet ikke efter, når det kom til alle dem, der ikke fejlede noget 50 til trods.
“Du bliver sendt ind i et rum, nærmest uden tøj, og så skal du kravle ind i en slags robot, der bare maser og mosler dine bryster i smadder – det gør meget ondt – i mange dage efter!”
– Det var det, jeg hørte, når jeg forsigtigt pippede.
Forestillingerne om robot, der maste mine bryster flade, og det frygtede bip i e-boks efterfølgende, ødelage mig fuldstændig. Jeg opdigtede de værste scenarier – inde i mit forskruede hoved. Og så kom dagen.
Satte kursen mod Esbjerg. Da jeg nåede Forumvej begyndte jeg at tude. Og hvad gør man så? Jo – man ringer vrælende fra en kornmark til sin stortesøster og brøler dramatisk alle de ord, man har digtet de seneste 3 uger. Og så sagde hun noget.
“Det er jo fordi du er så glad for livet, at det rammer dig… du fejler garanteret ingenting; og gør du, så er de så dygtige i dag, at der kommer styr på det…!”
Min kloge søster!
Amkom. Venteværelse. Svedperler på næsen. Mammografidame kalder dit navn. Og så stod jeg der.
Der var fandenfisme ingen robot. Der var en eller anden kæmpe foto-dims, og den sødeste sygeplejerske, og det hele gik så stærkt, og jeg nåede at sige en helt masse ting (hun sikkert har hørt 100 gange før) og nej – det gjorde da ikke ondt????
“Hvis du får svar inden for 3 dage er det skidt!” sagde nogen, mens andre sagde “Det negative svar kan godt lade vente på sig…!”
Der gik 2½ dag, så bippede min telefon. Jeg mærkede blodet forsvinde fra ansigtet. Tårene der stor klar i litervis – da jeg klikkede ind.
Der er 2 år til jeg skal afsted igen. Jeg håber, jeg har lært lidt af det her. ‘Dramaqueen’ som manden sagde.
Men når alt kommer til alt….
Jeg ELSKER livet – og jeg er slet ikke færdig med at smage på alt det, livet lægger frem – men hvor er jeg heldig og priviligeret, at jeg trods alt lever i et samfund, der nok kunne trænge til en finjustering eller to, men som trods alt holder øje med os – selv om det er over e-boks…