Og det førte jo til en snak (og også høj latter) efterfølgende. Hvad er det lige for noget med alle de hersens sociale medier? Min generation halser derud af for at følge med, og qva mit job er jeg ligesom nødt til at forstå og begribe alt nyt, der sker inde i de her apps på telefonen. Men det er svært. Det indrømmer jeg gerne, og jeg har da også allieret mig med vældig kloge folk, der sidder og trækker i nogle tråde inde i det der firkantede sociale maskinrum, mens jeg så sørger for at skrive noget fornuftigt, der fanger folks opmærksomhed i virvaret af klik og fokuspunkter.

Mine døtre bruger mig bekendt mest instagram. Og Snap. Og det her TikTok. Jeg ved ikke så meget om sidstnævnte, men jeg forstod, at det viste sig at være vejen frem for en af landspolitikerne ved sidste folketingsvalg, og det er i sig selv jo ganske interessant. Jeg har dog også forstået, at man vist burde slette TikTik – fordi det er noget værre noget…

Instagram. Jo, jeg er der og jeg forstår det sådan nogenlunde, men – – det er jo mest sådan fotos og #, ikke? Men det må man jo heller ikke negligere, alt imens jeg klikker rundt på Linkedin og har forstået, at det er væsentlig mere seriøst end Facebook. Som jeg dog gerne indrømmer passer mit temperament bedst. Jeg kan godt lide Facebook. Ikke blot fordi det fylder pænt meget i mit daglige arbejde, men Facebook er bare praktisk. Alt og (næsten) alle er her, og leder man efter information på dit&dat, så findes det som regel her. Så skal man naturligvis sortere i alle tast-fjolserne, der mener, at Facebook er opstået til deres bitterhed og vrede – død og ulykke. Bevares – vi skal alle være her, men de der sure mennesker, dem kunne jeg godt undvære i det ellers livagtige rum, jeg klikker ind på adskillige gange om dagen.

Nå – men tilbage til bilturen. Hvor ældstedatter havde spekuleret over det her med studiekammeraten uden Instagram.

“Hun er jo nok den af os, der har det sundeste liv i virkeligheden… vi kunne vel egentlig lære af hende og fjerne blikket fra telefonen lidt oftere og gribe nuet og nærværet…”

Og det giver jeg hende så gevaldigt ret i.

De sociale medier er fantastiske, praktiske og underholdende. Men det er i det virkelige liv, vi er og skal være allermest. Når alt kommer til alt.