Når en læge støder på en afdød, hvor der kan være brug for politiet, så skal lægen kontakte politiet. Hvis dødsfaldet er sket i Haderslev eller Vejen kommuner, så er det politiassistent Jan, der får sagen.
”Min opgave er at gennemgå omstændighederne og vurdere, om der er grund til, at der skal foretages et ligsyn”, fortæller Jan, der har kolleger med den samme opgave i Esbjerg for dødsfald i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner og i Aabenraa for Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner.
Sundhedsloven sætter rammerne for, hvornår en læge skal kontakte politiet. Det kan for eksempel være ved selvmord, pludselige dødsfald uden lægelig grund, arbejdsulykker eller hvis der kan være tale om strafbare forhold.
”I mange tilfælde beslutter jeg i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Vest, (tidligere embedslægeinstitutionen) at der ikke er grund til et ligsyn. Oftest er der ikke noget mistænkeligt men naturlig død. Så lukker vi sagen og jeg kan kontakte kapellet og frigive den afdøde, så de pårørende kan kontakte en bedemand”, fortæller Jan.
I andre tilfælde skal der et ligsyn til for at afgøre dødsmåde og dødsårsag. For eksempel skal der altid et ligsyn til, hvis en afdød person har ligget længe og er gået i forrådnelse.
”Ligsynene foretages på kapellet ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og på kapellet ved sygehuset i Aabenraa. Det foregår ved, at en portør kører den afdøde frem og åbner ligposen, hvorefter vi først sikrer os, at der er tale om den rigtige person. Derefter undersøger lægen først om det man kan se, stemmer overens med rapporten og derefter gennemgår lægen kroppen for at konstatere, om der for eksempel er skader eller blødninger,” fortæller Jan.
Hvis ligsynet klarlægger dødsmåde og dødsårsag, så afsluttes sagen og den afdøde frigives. Hvis der derimod viser sig at være noget mistænkeligt eller uventet, kan man undervejs beslutte sig for at der i stedet skal gennemføres en retslægelig obduktion.
”En af mine opgaver er at være i kontakt med de pårørende under hele forløbet og den opgave er jeg glad for. Jeg er ikke bange for døden og kan rumme de mange følelser, som naturligt nok er i en sådan situation. Det er vigtigt for mig at tage den tid, der skal til og gøre hvad jeg kan, så jeg måske kan gøre en forskel for mennesker i en svær og sårbar situation. Derudover er det en spændende opgave at skulle finde ud af, hvorfor folk dør – om jeg kan finde nogle sammenhænge og ”knække koden” i samarbejde med lægerne. Det, at politiet har denne opgave, giver borgerne en tryghed og en sikkerhed for, at vi finder ud af det, hvis der er sket noget strafbart”, fortæller Jan.
Jan underviser andre politifolk i at være de første på et gerningssted og have den første kontakt med pårørende til afdøde.
”Politifolkene er professionelle og kan håndtere svære situationer, herunder underretningen af de pårørende. De kan være nærværende og omsorgsfulde i en ellers tabubelagt situation og er dermed med til at gøre en forskel for borgerne,” oplever Jan.